Jeg er også adfærdsterapeutisk behandler af Tourettes syndrom, så man kan få hjælp til at kontrollere sine tics – i aller bedste fald få dem helt væk, men i de fleste tilfælde få dem ned på et niveau, hvor de ikke generer i hverdagen.
En del børn vokser sig fra tics omkring 11-12 års alderen. Har man vedvarende tics, skal man nok regne med at bruge energi på at holde dem nede i perioder, hvor man belastes / stresses, men hverdagene kan for de flestes vedkommende blive tic-fri.
Tics er unødvendige instinktive bevægelser. Vi har mange instinktive bevægelser, som er brugbare. F.eks. trækker man sig instinktivt fra ting, der er så varme, at man kan brænde sig. Det er et tillært instinkt, og de fleste børn har prøvet at brænde sig, før de lærte det. Tics kommer også nogle gange afledt af fornuftige instinkter som rømmen / hosten, når man har haft noget, der i en periode irriterede i luftvejene. På en eller anden måde sker der en “kortslutning”, så man fortsætter hosten / rømmen, når luftvejsirritationen er væk. Andre gange opstår disse “kortslutninger” bare hos mennesker med Tourettes syndrom og giver helt mærkelige bevægelser, tanker eller lyde, som ikke giver mening.
Med træning gennem adfærdsterapi kan man aflære disse tics.
Det kræver vedholdende træning i mange tilfælde, og man skal med sig selv overveje, om det generer én nok enten
- fysisk – får man smerter af sine tics
- funktionelt – hæmmer det én i noget?
- socialt – skiller man sig FOR meget ud, så det går ud over det sociale liv?
Mine erfaringer er, at det i gennemsnit tager 5 sessioner at få styr på sine tics og lære, hvordan man kan håndtere nye tics. Det kan tage længere tid hos voksne, hvis de har haft tics’ene i mange år, eller hvis der er ledsagende psykiske lidelser.