Priser

Foredrag

koster minimum 2500 kr + transportomkostninger. Et foredrag på 3 timer koster 4000 kr + transportomkostninger. Ring eller skriv evt. for nærmere aftale om pris.

Adfærdsterapi til behandling af tics

Nogle kommuner vil gerne støtte den form for behandling og betale udgiften. Snak med din sagsbehandler om det. Der er ikke ret mange tourettebehandlere i Danmark. Den første konsultation varer 1,5 time og koster 900 kr. Efterfølgende konsultationer varer 45 minutter og koster 600 kr. Det er meget forskelligt, hvor mange gange, man har brug for hjælp. Nogle har kun brug for to konsultationer, mens andre har haft brug for 7-8 konsultationer. Hvis man har andre psykiske problemer, kan det forlænge forløbet. Det kan være en mulighed, at nogle af konsultationerne sker over skype.

ADHD coach

Jeg har mange års erfaring med udredning og behandling af ADHD. I mit daglige arbejde vejleder jeg børn, unge og pårørende omkring behandling og håndtering af ADHD. Det hjælper til min forståelse, at både to af mine børn og jeg selv har ADHD, og at vi har lært at håndtere udfordringerne, men de omkring 400 patienter, som jeg har haft i ADHD teamet i Børne og Ungomspsykiatrisk Klinik, har lært mig meget om, hvor forskellige man kan være, selvom man har en fællesnævner, der hedder ADHD. Jeg kan hjælpe til at komme nærmere en afklaring af, om der er tale om ADHD, hvis man er i tvivl, og jeg kan hjælpe med guidning til en lettere hverdag, hvad enten man har diagnosen eller ej. Som sygeplejerske kan jeg desværre ikke indgå overenskomst med sygesikringen som behandler / selvstændig, så mine priser er 900 kr for den første konsultation, som vil vare 1,5 time og 600 kr for efterfølgende konsultationer på 45 minutter.

Bog

129 kr. Sælges også gennem boghandlere og ADHD foreningen. Den kan nu lånes på bibliotekerne også. Skal den sendes, kommer der fragtomkostninger på, men kan man acceptere at hente den i en kiosk eller lignende inden for en radius af omkring 2 km, koster det kun 36 kr at få bogen tilsendt. Vil man have den bragt til døren, koster det 46 kr.

Spil

299 kr. Ligesom med bogen koster det ekstra at få den leveret til døren. Det vil koste mellem 43 og 90 kr at få spillet leveret afhængig af leveringsbetingelser.