ADHD quiz

spil

Hvem ved mest om ADHD?

Et quiz-spil om ADHD.

Beregnet for aldersgruppen 13 år og opefter.

Det er meget velegnet til drøftelser, hvor man skiftes til at vælge spørgsmål fra 12 forskellige kategorier, som så går bordet rundt.

Man kan også spille spillet som et spil om points. Man får 1 point for hvert rigtigt svar, og hvis man trækker et spørgsmål med en liste af svarmuligheder, kan den, der har trukket spørgsmålet give op til 3 svarmuligheder og få 3 points, hvorefter spørgsmålet går videre, og medspillerne efter tur i urets retning får mulighed for at tjene 1 point for et rigtigt svar. Der er et par kort, hvor flere af svarmulighederne er rigtige. Man får her 1 point for hvert rigtigt svar.

Der er svære spørgsmål og lette spørgsmål, så der er også en held-faktor.

Da mennesker med ADHD selv er specialister om ADHD, foruden at sproget konstant ændres, er kortene lavet på skrivevenlig karton, så nye svarmuligheder eller nye formuleringer med nye ord kan skrives på. Jeg modtager gerne disse tilskrivninger (husk at angive kort-nummeret), så jeg kan medtage det, når spillet løbende vil blive revideret. Der vil blive mulighed for at tilkøbe suppleringskort med rettelserne – holdt i et fornuftigt prisleje. Jeg vil ikke love, at alle formuleringer kommer med, men de vil blive læst og overvejet.

Jeg har skrevet en bog: ”ADHD håndbog”, som er inddelt i samme 12 kapitler som spørgsmålskategorierne. Tanken er, at man kan læse supplerende om spørgsmålene på en mere afslappet måde med patienthistorier og egne historier som forklaring til de mere faktuelle quiz-kort. Bogen er med vilje holdt meget kort, da der er skrevet mange, lange og gode bøger om ADHD. Denne er henvendt til mennesker med interesse for at vide mere om ADHD, uden at skulle læse en tyk bog, eller for nye kolleger, som gerne vil have en hurtig indføring i lettilgængelig viden om ADHD.

Hvert afsnit kan læses for sig, så man kan nøjes med at læse de afsnit, der interesserer én.

 

 

Copyright © Lene Trier lenetrier59@gmail.com